Du bør drikke Aloe Vera saft hverdag – Det er sundt

Du bør drikke Aloe Vera så ofte som muligt, det er super sundt og smager godt.

Aloe vera saft er spækket med A-, C-, B1-, B2-, B3- og B6-vitaminer, folinsyre og mineraler som magnesium, zink, jern, calcium og kalium, så den kan holde dig sund og rask.

Aloe Vera PlantenDu er sikkert allerede klar over aloe vera plantens mange gavnlige egenskaber, men er du klar over, hvor sund saften fra den er? Aloe vera saft er spækket med essentielle A-, C-, B1-, B2-, B3- og B6-vitaminer, folinsyre og mineraler som magnesium, zink, jern, calcium, kalium og selen, der kan give dit helbred det boost, du trænger til. Så her ser du, hvorfor du skal drikke aloe vera saft som en fast del af din kostplan.
Hjælper med vægttab

Du kan drikke aloe vera saft som en naturlig og nem måde at tabe dig på. Den skruer op for stofskiftet og reducerer lipidniveauerne, hvilket så kan hjælpe dig med vægttabet. Aloe vera saft indeholder også naturlige antioxidanter, der hæmmer spredningen af frie radikaler i kroppen.
Afgifter kroppen

Aloe vera saft kan være den ideelle drik til afgiftning af kroppen. Det store indhold af aminosyrer, vitaminer, mineraler og phytonæringsstoffer gør den til et af naturens mest effektive udrensningsmidler. Ayurvediske behandlere bruger som regel denne saft som et middel til at fjerne toksiner fra blodet og fordøjelseskanalen.
Lindrer forkølelse og hoste

Saften af denne mirakelplante er et effektivt og sikkert middel til lindring af hoste og forkølelse. Aloe veras antivirale og antibakterielle egenskaber hjælper med at forebygge væksten af mikroorganismer, der forårsager åndedrætsinfektioner. Planten er også rig på magnesium laktat, der fungerer som et antihistamin og reducerer symptomer på bihulebetændelse.

Lindrer smerter fra leddegigt
Aloe vera saft er en fantastisk hjemmekur til at reducere smerter og stivhed forbundet med leddegigt. Plantesterolerne, som er de antiinflammatoriske forbindelser i planten, er i stor udstrækning det, der letter smerten. Disse fire ayurvediske olier kan også være med til at lindre ledsmerter.
Fremmer fordøjelsen

Da den virker afførende, er aloe vera saft yderst effektiv til at afhjælpe tilstande som forstoppelse. Saften fremmer også væksten af gode bakterier i tarmen, hvilket kan øge tarmsystemets evne til at fordøje maden ordentligt, hvilket holder fordøjelsessygdomme i ave. Der foruden kan du også drikke saften for at reducere mavesurhed.

Forebygger skedebetændelse
Aloe vera saft kan også være en effektiv behandling for skedebetændelse. Plantens antifungale egenskaber lindrer svie og kløe og reducerer inflammation forbundet med infektion omkring skeden. Du kan også bruge citronblade til at holde skeden ren og rask.

Forbedrer tandhygiejnen
Undersøgelser har også vist at jævnlig indtagelse af aloe vera saft kan forbedre tandhygiejnen. Det har vist sig i praksis at reducere tandkødsbetændelse og plak dannelse. Hvis du skylder munden med aloe vera saft, kan det også virke lindrende på mundsår.

Styrker immunforsvaret
Aloe vera saft hjælper også med at styrke immunsystemet. På grund af, at saften indeholder flere essentielle vitaminer og mineraler, såsom C- og K-vitaminer, aminosyrer og polysakkarider, bidrager aloe vera saft til at styrke kroppens immunforsvar og forbedre dets evne til at bekæmpe infektioner. Spis disse 10 fødevarer for at styrke immunforsvaret.

Aloe vera færdigt saftHvordan laver man aloe vera saft?
Det er ret enkelt at udtrække saften fra aloe vera planten. Det eneste, du skal gøre, er at skære et blad af planten og vaske det grundigt. Så piller du det øverste grønne lag af, så du kan se den indre gennemsigtige geleagtige masse. Tag en ske og skrab gelemassen af og brug en blender til at blende det til saft.

Du kan si saften, så den er lettere at drikke. Kom lidt honning i for at skjule aloe vera saftens bitre eftersmag.
Hvis du synes, det er for stort et arbejde at lave saften, kan du vælge at købe den i din sædvanlige købmandsforretning eller i håndkøb. Men sørg for at købe økologisk aloe vera saft, da det er den sundeste slags.

Hvor meget er for meget?
Ideelt bør du have omkring 3-4 spiseskefulde aloe vera saft om dagen. Men hvis du har svært ved at drikke saften, som den er, kan du bare komme den i frugtsaft eller i din smoothie for at gøre den ekstra sund.

En lille advarsel: Selvom det er sundt, anbefales du at konsultere med din læge, før du drikker aloe vera saft, da det kan have eventuelle bivirkninger.

2019-02-20T14:01:20+00:00