Sund juice til børn

Sund juice til børn 2017-08-03T15:15:49+00:00

Slow Juice og smoothie opskrifter til børn

Hvis du har brug for nogle sunde smooties og juice opskrifter til børn, er du kommet til det rette sted. Hvis du introducerer børnene for en verden af friskpresset saft, er det den bedste måde at lokke dem til at få noget sundt på, og det bedste af det hele er, at de ikke engang behøver at vide det!

PÅ denne side vil du finde nemme og sunde juice opskrifter til børn.

Den sunde grøntsag og frugt juice til børn. Er slow-juice også sundt for dine børn?

Hjælp os ved at indsende jeres børns yndlings juiceopskrift, meget gerne med et billede. Så vil vi føje dit bidrag til listen af juice til børn her på hjemmesiden. Send venligst til info@bedstejuicekur.dk 🙂

Bananarama banan smoothie for børn

BANANARAMA – Bær og banan knas smoothie

Søde, lækre blandede bær blendet med friskpresset æblesaft, naturlig yoghurt og cremet banan, og derefter naturligt beriget med et rundhåndet drys af blandede frø, der alle er fulde af essentielle fedtsyrer. Den er cremet, fyldt med frugt, virkelig sund, knasende, og rigtig, rigtig, rigtig mættende.

INGREDIENSER:

  • 2 æbler
  • 2 håndfulde blandede bær (friske eller frosne)
  • 2 spiseskefulde naturlig yoghurt
  • 1/2 moden banan
  • 2 spiseskefulde blandede frø
  • Isterninger (Eller vanilje is)

SÅDAN GØR DU:
Pres æblerne til saft. Hæld saften i blenderen efterfulgt af bær, yoghurt, banan, frø og is. Blend i blot nogle få sekunder. Tip: Hvis du bruger frosne bær, er der ingen grundt til at komme ekstra is i blenderen.

Skole juice til børn. Juice opskrifter til børnene

Skole shaker

Den mest saftige og friske appelsinjuice blandet med den mest cremede og friskpressede ananassaft blendet med en sød banan og is.

INGREDIENSER

  • 2 mellemstore blodappelsiner (skal skrælles)
  • ¼ mellemstor ananas
  • 1 stor banan
  • 1 lille håndfuld is

SÅDAN GØR DU

Pil appelsinerne, men efterlad det hvide af skallen for at gøre saften mere sund og cremet. Pres den efterfulgt af ananassen. Hæld den friskpressede saft i blenderen sammen med den skrællede banan og is. Blend til jævnt.

Skole juice til børn. Juice opskrifter til børnene

Rødhætte

Kan du ikke få dine børn til at spise grøntsager? Hvorfor så ikke lave en sjov og farverig drik og få dem til at drikke den i stedet for. Ideen er, at du bare lader være med at fortælle dem, hvad der i virkeligheden er i, de gætter det aldrig!! Boblende sodavand er fulde af raffineret sukker, e-numre og alle mulige andre mystiske ingredienser, der kan gøre børn helt vilde i varmen. Ved at give dine børn naturens fineste frugter og grøntsager i tanken, sikrer du på bedste måde, at de har energi på lager uden alt det andet ragelse!

SÅDAN GØR DU
Du presser bare det hele og hælder det over is!

INGREDIENSER

  • 1 lille rødbede
  • 2 æbler – (Golden Delicious eller Royal Gala)
  • ¼ lille ananas
  • 1 stilk bladselleri
  • 1 lille håndfuld spinat
  • 2½ cm langt stykke agurk
  • Is

SÅDAN GØR DU
Du presser bare det hele og hælder det over is!

Skole juice til børn. Juice opskrifter til børnene

Ronjas rubinrøde alfesaft

Ronja nyder at lave saft, fordi hun får lov til at skære ting i stykker og hjælpe til med at komme det hele i saftpresseren. Hun kan også godt lide at opfinde sine egne opskrifter, og de smager ekstra godt! Hendes lillebror er enig og kan slet ikke få nok af dem. Hun forklarer, at når hun drikker frisklavet saft, bliver hun glad i magen og hun bliver ikke syg. Så når andre mødre spørger ‘Hvordan får du dine børn til at nyde ting som grønkål og rødbeder?’ siger jeg bare ‘Lav dem til saft!’.

INGREDIENSER:

  • ¼ ananas (skrællet)
  • 1 stort æble
  • 1 stort grønkålsblad
  • 1 lille rødbede (fjern den hårde ende)
  • 1 mellemstor gulerod (fjern den hårde ende)
  • 1 stilk asparges
  • ¼ agurk
  • ¼ courgette/zucchini
  • 1 lille stykke gul peberfrugt
  • 1 appelsin (skrællet)

SÅDAN GØR DU:
Pres det hele til saft og nyd det!

Agurkejuice juicekur opskrift online

Archies sportsdrik

Hej, jeg hedder Archie. Jeg elsker at lave mine egne safter og se alle de flotte farver fra hver frugt og grøntsag løbe ud af saftpresseren og ned i kanden. Jeg er så heldig at gå i skole hjemme, så jeg får lov til at nyde lækker saft hver dag i stedet for ulækker skolemad! Når jeg bliver stor, vil jeg være fodboldspiller, så jeg sørge altid for at drikke al min saft, for det er fyldt med gode ting.
Det giver mig en hel masse energi, så jeg kan løbe fra de andre spillere og score masser af mål! Min mor sagde, I ledte efter børneopskrifter til jeres Funky Fresh Juice Book, og jeg tror alle vil ELSKE min.

INGREDIENSER:

  • 2 æbler
  • 1 håndfuld spinat
  • 1 gulerod
  • 1 håndfuld grønkål
  • ½ rødbede
  • ½ avocado
  • 1 lille håndfuld blåbær
  • 1 stor teskefuld hvedegræspulver
  • 1 teskefuld blandede frø

SÅDAN GØR DU:

Pres spinat, grønkål, æbler, gulerod og rødbede til saft. Blend så saften med resten af ingredienserne, til den er så jævn, som du vil have den.

Skole juice til børn. Juice opskrifter til børnene

Isabelles bærdrik

Det her er mine to døtre, Isabelle og Elizabeth, og de går begge to meget op i at presse saft. Jeg lærte om juicing fra en ven, der også er fitness instruktør og hun ville bare give det videre 🙂 Jeg havde hørt så meget godt om det, og tænkte, at det kunne være en sund måde at spise på sammen derhjemme. Så jeg begyndte at juice og børnene elskede også alle opskrifterne, især den her – som du kan se på billedet! Vi spiser suppe sammen i weekenden, for de er lige så lette at lave. Bær smoothies er helt sikkert en favorit, og det er vanilje shake med manuka honning, mandelmælk, banan og vaniljeekstrakt også. Isabella er 10 år og Elizabeth er 7 år. Begge mine piger hjælper til ved at skære frugter og grøntsager i stykker for mig og komme det i saftpresseren. Min mand Stu har tabt over 6 kilo og jeg har tabt 4 kilo på to uger, og vi holder det kørende.

INGREDIENSER:

  • 1 æble
  • 1 håndfuld blandede bær
  • 2 spiseskefulde Bio Live Yoghurt (eller sommetider laver vi mandelmælk og bruger det i stedet for!)

SÅDAN GØR DU:

Pres æblet til saft og kom så saften, bær og yoghurt i en blender og vupti har du en lækker smoothie.