Sunde juiceopskrifter
Her finder du forskellige gode og gennemtestede Juice opskrifter med grøntsager, frugt, bær og nødder. Alle opskrifter er afballancerede i smagen og ikke mindst i næringsværdier.
Der er juice, og så er der koldpresset juice. Denne nye yngling blandt de mega-sunde har været årsag til alle mulige forandringer på køkkenborde og i juicebarer, efterhånden som folk opdaterer deres saftpressere. Men hvad er det så lige, der er så fantastisk ved denne form for juice?
Ifølge dem (os), der har omvendt sig til koldpresset, indeholder disse safter flere vitaminer, mineraler og enzymer end dem, der er lavet ved hjælp af et traditionelt centrifugalapparat. Det drejer sig om metoden, da de friske frugter og grøntsager, som navnet antyder, “presses”, så den størst mulige mængde nektar udtrækkes fra pulp og fibre, hvilket efterlader en rå og frisk saft med et meget større indhold af juice, vitaminer og mineraler. Derudover er holdbarheden også betydelig længere end ved den traditionel centrifuge juice metode.
Mean Green (ca. 1 liter)
Det her er Joe Cross’ opskrift fra Fat, Sick & Nearly Dead, den såkaldte Mean Green juice. Dette er en juice der er optimal hvis ønsket er vægttab.
Granny Smith æbler er bedst, men du kan bruge dine yndlingsæbler efter behag.
Ingredienser til Mean-Green juice:
- Æbler – 2 mellemstore (7-8 cm diameter) 364 g
- Bladselleri – 4 stilke, store (28-30 cm lange) 256 g
- Agurk – 1 agurk (ca. 20 cm lang) 301 g
- Ingefærrod – 1 stykke (2½ diameter) 24 g
- Grønkål – 6 blade (20-30 cm) 210 g
- Citron – ½ frugt (6 cm diameter) 42 g
Vejledning:
Pres alle ingredienser i en (Slow) juicepresser, ryst eller rør rundt og juicen er klar til servering.
Dr. Schulzes blodopbyggende juice (ca. ½ liter)
Dr. Richard Schulze er en af de førende naturlæger og urteeksperter i verden. Husk, at han ikke skabte denne juice for at få en “lækker godbid,” men for helbredende formål.
Hans oprindelige opskrift er med 60 cl. hvedegræs i stedet for grønkål. Det er vores erfaring, at omkring ½ liter (pakket) hvedegræs giver 60 cl. juice. Du kan også finde variationer af denne opskrift, der medtager spinat, kål, mælkebøtteblade og sølvbede (og andre mørkegrønne, lilla og dybt røde grøntsager og frugter).
Ingredienser til Dr. Schulzes juicekur:
- Rødbedetoppe – 15 blade 480 g
- Rødbede – 1 rødbede (7-8 cm diameter) 175 g
- Gulerødder – 7 mellemstore 427 g
- Grønkål – 2 blade (20-30 cm) 70 g
Vejledning:
Pres alle ingredienser i en juicepresser, ryst eller rør rundt og server.
Spinat og C-vitamin Pebermyntedrik
God til “efterbehandling” efter en forkølelse og virus. Du kan være lidt rundhåndet med ingefæren, men pas på med ikke at overdrive.
Spinaten har helbredende næringsstoffer og æblet var bare en god måde at gøre det lidt sødere på. Denne juiceopskrift har et højt karbo niveau, og hvis du ønsker at tilpasse opskriften, kan du springe æblet over eller bare bruge ét æble. Du får over en liter ud af det, så du vil få noget tilovers.
Ingredienser til C-vitamin juice:
- 1 Helt bundt spinat (Omkring 1½ liter)
- 2 Yellow Delicious æbler
- 1-2 citroner med skræl
- 2 appelsiner
- 1 stykke ingefær
- 6-8 stilke frisk pebermynt
Gudinde juice
Hvis du overvejer at begynde at føje grøn juice til kosten, er den her alletiders til at starte med. Agurker og bladselleri er begge fulde af vand, hvilket gør dem specielt egnede til saftpresning. Og det grønne æble giver juicen masser af sødme og frugtsmag. Denne saft er enormt forfriskende og hydrerende—perfekt til sommeren!
Ingredienser til grøn juice:
- 3 stilke bladselleri
- ½ stor agurk, skåret i kvarte
- 1 mellemstort grønt æble, skåret i otte stykker
- 1 mellemstor pære, skåret i otte stykker
Sådan gør du
Pres alle ingredienserne efter anvisningerne for normal saftpresning i brugervejledningen for din saftpresser. Drik med det samme eller lad juicen stå på køl i en time, før du nyder den.
Ingefær-zinger juice
Kan du godt lide den krydrede smag af ingefær? Så er dette opskriften for dig. Sødmen fra gulerødder og æbler afbalancerer fint den stærke smag af ingefæren.
Ingredienser
- 2 mellemstore æbler, skåret i otte stykker
- 5 gulerødder (skal ikke skrælles)
- 1-1½ cm frisk ingefær
- ¼ citron (fjern skrællen for at undgå bitter smag)
Sådan gør du
Pres alle ingredienserne efter anvisningerne for normal saftpresning i brugervejledningen for din saftpresser. Drik med det samme eller lad saften stå på køl i en time, før du nyder den.
Antioxidant bombe juice
Den jordagtige smag af rødbeder afbalanceres af bærrenes søde frugtsmag i denne juice, der har en stærk lilla farve. Hvis smagen af almindelige røde rødbeder er lidt for stærk efter din smag, kan du prøve gyldne beder, som er sødere og har en mildere smag.
Ingredienser til Antioxidiant juice:
- 2 mellemstore rødbeder, skåret i kvarte med grønne toppe
- 2½ dl. blåbær
- 2½ dl. halverede, jordbær uden stilke
Sådan gør du
Pres alle ingredienserne efter anvisningerne for normal saftpresning i brugervejledningen for din saftpresser. Drik med det samme eller lad saften stå på køl i en time, før du nyder den.
Tropejuice med grønkål
Få dine næringsstoffer fra mørke bladgrøntsager, mens du drikker juice, der smager af troperne! Dette er en af de saftopskrifter, der ikke anbefales til centrifugalpressere, der ikke vil kunne presse banan eller grønkålsblade ordentligt. Det anbefales at bruge en Hurom HH Elite juicer eller en lignende juicepresser da der skal presses grønkålsblade til denne opskrift.
Ingredienser til tropejuice:
- ¼ frisk ananas uden skind og kerne og skåret i strimler på 2½ cm
- 4 grønkålsblade
- 1 moden banan, skrællet
Sådan gør du
Pres ananas og grønkål efter anvisningerne for normal saftpresning i brugervejledningen for din saftpresser.
Skift til din saftpressers grove si for at presse bananen. Drik med det samme eller lad saften stå på køl i en time, før du nyder den.
Perfekt morgendrik juice
Du vil finde denne juice i de fleste juicebarer, der serverer grøntsagsjuice. Der er dog ingen grønne grøntsager i, som du kan se. Alligevel har den masser af grøntsager, og den er meget orange og lækker. Nyd din orange men alligevel “grønne” juice!
Ingredienser
- 4-6 mellemstore gulerødder (uden toppe)
- 4 stilke bladselleri
- 1 citron med skræl
- 1 Macintosh eller gult æble
- Eventuelt: ingefær efter smag
Sådan gør du
Pres alle ingredienserne efter anvisningerne for normal saftpresning. Drik med det samme eller lad saften stå på køl i en time, før du nyder den
Immunstyrkende juice
Har du det ikke så godt? Så send dit immunforsvar et boost med denne baktussebekæmpende kombination af citron, appelsin, og ingefær.
Ingredienser til denne juice:
- 2 appelsiner, i kvarte (fjern skrællen for mindre bitter smag)
- ¼ citron (fjern skrællen for mindre bitter smag)
- 1 mellemstort æble, skåret i otte stykker
- 1-1½ cm frisk ingefær
Sådan gør du
Pres alle ingredienserne efter anvisningerne for normal saftpresning i brugervejledningen for din juicepresser. Drik med det samme eller lad juicen stå på køl i en time, før du nyder den.
“Ikke så sur” æblejuice
Denne saft er en blanding af to forskellige slags æbler, der resulterer i en sjov og sund variant af almindelig æblesaft. Dette er en af de saftopskrifter, der ikke anbefales til centrifugalpressere, der ikke vil kunne presse spinat ordentligt. Til denne opskrift anbefales at bruge en Hurom HH Elite slow juicer grundet presning af grønkålsblade.
Ingredienser til denne æblejuice:
- 2 syrlige æbler, skåret i otte stykker
- 5 grønkålsblade
Sådan gør du
Pres alle ingredienserne efter anvisningerne for normal saftpresning i brugervejledningen for din saftpresser. Drik med det samme eller lad saften stå på køl i en time, før du nyder den.
Agurkekøler Juice
Denne saft viser med sin flotte farve og frugtsmag, hvor dejlige meloner er i frugt- og grøntsagssafte. For en sjov, forfriskende variation kan du tilføje et par blade frisk mynte.
Ingredienser til agurke juice:
- ¼ moden netmelon uden kerner, skåret i terninger (unødvendigt at skrælle)
- 2 stilke bladselleri
- ½ agurk, skåret i skiver
- ¼ citron (fjern skrællen for at reducere den bitre smag)
Sådan gør du
Pres alle ingredienserne efter anvisningerne for normal saftpresning i brugervejledningen for din saftpresser. Drik med det samme eller lad saften stå på køl i en time, før du nyder den.
Grønkålsjuice med fut i
Start dagen rigtigt med denne juice, der er fyldt med frugt og grøntsager, men smager dejligt af frugt! Dette er en af de saftopskrifter, der ikke anbefales til centrifugalpressere, der ikke vil kunne presse banan eller grønkålsblade ordentligt. Det kan anbefales at benytte en Hurom HH Elite juicer eller lignende Slow-juicepresser der kan bearbejde grønkålsblade.
Ingredienser til kåljuice:
- 1 appelsin, i kvarte (fjern skrællen for mindre bitter smag)
- 2½ dl. Halverede jordbær uden stilke
- 2 grønkålsblade
- 3 gulerødder
- 1 moden banan
Sådan gør du
Pres appelsin, jordbær, grønkål og gulerod efter anvisningerne for normal saftpresning i brugervejledningen for din saftpresser.
Skift til din saftpressers grove si for at presse bananen. Drik med det samme eller lad saften stå på køl i en time, før du nyder den.
At presse sin egen juice kan være ret omstændigt!
Du kan i dag med fordel købe friskpresset kvalitetsjuice online eller i juiceshops hvis du ikke har den fornødne tid til selv at presse, rengøre og indkøbe. Se mere her